FLSmidth har i disse dage fået ørerne i mediemaskinen. Baggrunden er tv-udsendelsen “Den danske dødsmine”, som blev sendt på DR1 den 19. marts. Dokumentarudsendelsen kan ses her.
Udsendelsen handler om hvordan FLSmidth i perioden fra 1936 og til 1986, altså gennem 40 år, som medejer af asbestselskabet ‘The Cyprus Asbestos Mines Limited’, udvinder asbest fra en åben mine på Cypern. Udsendelsen dokumenterer at selskabet vidste at minedriften var sundhedsskadelig for både minearbejderne og beboerne i de nærliggende landsbyer. Endvidere har minedriften haft ødelæggende konsekvenser for et stort naturområde i det centrale Cypern, hvor vigtige vandressourcer tilsyneladende er ødelagt på grund af asbestslagger.
DE UBESKYTTEDE
Minearbejderne fik aldrig tilbudt beskyttelsesudstyr eller fik viden om, hvor farligt arbejdet var, selvom FLSmidt og asbestindustrien på et meget tidligt tidspunkt vidste at asbest var farligt for mennesker. I 1989 blev Dansk Eternit-Fabrik, som ejes af FLSmidt, dømt i Højesteret til at yde erstatning til danske arbejdere, som havde arbejdet med asbesten. I dag er asbest ulovligt at bruge. Som det fremgår af Asbestbekendtgørelsen (Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1502 af 21. december 2004):
Det er forbudt at fremstille, importere, anvende eller arbejde med asbest eller asbestholdigt materiale under enhver form.
ASBESTEN PRO ET CONTRA
Der er en god grund til dette forbud. Asbest er en miniralsk bjergart, som består af lange fibre. Ved indånding er der fare for at fibrene trænger ud i lungernes allerfineste forgreninger, hvor de kan aflejre sig. Lang tids eksponering af asbestfibre medfører risiko for udvikling af asbestose (stenlunger) og forskellige former for lungekræft, bl.a. den sjældne og uhelbredelige lungehindekræft, som næsten udelukkende skyldes at patienten har været udsat for asbestfibre.
Men asbest har nogle fremragende egenskaber, som ildfast og varmeisolerende materiale, og da fibrene kan formes til hvad som helst, er det blevet brugt i alt fra varmeisolerende tøj til hustage. Og så har det været billigt at producere og sælge. Den dag i dag findes der masser af huse i danske landsbyer som har eternittage. Tagene var et kæmpe fremskridt i 1950erne og 1960erne, og betød at mange landboer havde mulighed for at skifte stråtaget ud med et prisbilligt hårdt tag. Der var med andre ord et kæmpe marked og der er blevet tjent rigtig gode penge på eternittagene.
DET ETISKE ANSVAR
I DR1 udsendelsen bliver også FLSmidts koncerndirektør Bjarne Moltke Hansen interviewet omkring forholdene på minen på Cypern. Bjarne Moltke Hansen og den nuværende ledelse af FLSmidth har ikke haft noget med minedriften at gøre, men de tegner og taler virksomhedens sag overfor offentligheden – også i et historisk perspektiv. Hvorvidt der kan være et juridisk erstatningsansvar overfor cyprioterne må henlægges til domstolene, men at FLSmidth har et etisk ansvar må være hævet over enhver tvivl.
I udsendelsen henholder Bjarne Moltke Hansen sig til, at FLSmidth (efter hans viden) blot har fulgt de regler og den lovgivning, som var gældende i Cypern på daværende tidspunkt. Spørgsmålet er om ILO konventionen nr. 81 (80) kan bringes i anvendelse, da Cypern ratificerede den allerede i 1960. Det må tiden vise.
Hvorom alting er, så fastholder Bjarne Moltke Hansen både i udsendelsen og den efterfølgende pressemeddelelse fra FLSmidth, at virksomheden blot skal følge den lovgivning, som er i et givet land på et givet tidspunkt. En sådan tankegang hører industrisamfundet til og kan ikke være udtryk for moderne virksomhedsledelse. Compliance handler i dag ikke kun om at overholde lovgivning og regler, men også om etik og internationalt anerkendte principper for god virksomhedsførelse.
Sagen om ’dødsminen’ fortsætter ufortrødent bl.a. i dagbladet Information, hvor der hver dag kommer nye oplysninger til sagen. Det vil undre mig meget, hvis FLSmidths ledelse kan fortsætte med at benægte ethvert ansvar for fortidens handlinger og beslutninger.
Sagen er et godt eksempel på, hvordan ellers velrenomerede og gode danske virksomheder ikke forholder sig aktivt til deres samfundsansvar og gør et seriøst forsøg på at håndtere ansvaret på en fornuftig og ansvarsbevidst måde. Lad os håbe at både FLSmidth og andre danske koncerner vågner op i tide, ellers er det ikke den sidste sag vi ser. Og det er det nok desværre ikke.
